Løsninger og udvikling indenfor det fondsretlige område kræver meget ofte specialiseret bistand.
Advokat Christian F. Jensen (H) er en særdeles erfaren fondsretslig specialist, som har bistået i en lang række sager af principiel betydning, herunder om grundlæggende fondsretlige principper og vedtægtsfortolkning.
Almennyttige fonde stiftes ud fra gode intentioner, men skal administreres korrekt. Der kan opstå alvorlige problemer, hvis det ikke sker. Christian F. Jensen kan bistå med denne administration, og sikre at tingene går korrekt til.
Videreudvikling af almennyttige fondes uddelingspraksis skal ske indenfor de juridiske rammer – ellers skal tilladelse til ændring af rammerne opnås. Sidstnævnte kan være meget vanskeligt, eller umuligt, hvis ikke vedtægterne fra begyndelsen er formuleret hensigtsmæssigt.
Fondsstiftelse
- Formulering af gode, fremtidssikrede vedtægter.
- Sikring af en forsvarlig beslutningsproces i fondsbestyrelsen.
Fonde skal ofte fungere tidsubestemt, og derfor er det afgørende ved oprettelse af nye fonde, at vedtægterne formuleres hensigtsmæssigt og efter stifters reelle ønsker. Det gælder særligt eksempelvis formålsbestemmelserne (herunder deres indbyrdes prioritering), uddelingskriterierne og bestyrelsessammensætningen.
Du bør søge advokatbistand, hvis der skal stiftes en fond.
Vedtægtsfortolkninger, overholdelse af fondens vedtægter. Den daglige drift.
- Muligheder for juridisk at fortolke vedtægter i overensstemmelse med fondens behov.
- De rigtige argumenter, når fondsmyndighederne skal godkende.
Når først en fond er stiftet, kan bestyrelsen eller dens daglige administration opleve udfordringer med, at vedtægterne ikke længere afspejler samfundsudviklingen. Det kan især være en udfordring for erhvervsdrivende fonde, der har et åbenlyst behov for at kunne tilpasse sig markedet, og for almennyttige ikke-erhvervsdrivende fonde kan problemet ofte opstå, hvis behovet for det velgørende arbejde i dag ligger udenfor de oprindeligt formulerede formål.
Udfaldet af en anmodning til fondsmyndighederne om tilladelse til enten at ændre fondens vedtægter eller at opnå gehør for, at vedtægterne kan fortolkes i overensstemmelse med de aktuelle behov, kan være afgørende for en fonds fremtidige virke.
Fondsbestyrelsens ansvar
-
Forsvarlig fondsledelse.
-
Virkeliggørelse af fondens formål.
Det er fondsbestyrelsen, der har ansvaret for, at en fond drives i overensstemmelse med reglerne. Dens medlemmer kan i værste fald drages personligt til ansvar, hvis det ikke sker. Det gælder også, selv om arbejdet er ulønnet.
Udover at have ansvaret for årsregnskabet, skal fondens ledelse sørge for, at både uddelinger og andre aktiviteter, f.eks. administration af fondens aktiver (værdipapirer, fast ejendom, m.v.), sker korrekt.
Hvis der opstår tvivl, eller uenighed med fondsmyndighederne, bør fonden søge juridisk bistand helst før problemerne begynder at opstå.
Retssagsførelse
-
Fondens rettigheder.
-
Uenighed med fondsmyndighederne løses til fondens bedste.
Det er fondsmyndighederne, der har det første ord, men det er domstolene, der har det sidste. Over årene er det jævnligt sket, at fondsmyndighederne er blevet tilsidesat af domstolene, fordi myndighedsfortolkningerne har været for snævre.
Fondsretlige sager skal føres ud fra det nødvendige kendskab og forståelse ikke blot til fondslovene, men også til de grundlæggende fondsretlige principper.
Samtidig er advokat Christian F. Jensen (H) en særdeles erfaren procedør og retssagsfører, så en fondsretlig tvist vil være i trygge hænder hos ham.