Advokat Christian F. Jensen (H) har hele sin karriere ydet bistand indenfor ethvert foreningsretligt spørgsmål, f.eks.:
-
stiftelse af ny forening og udformning af vedtægter
-
tvister om gyldig vedtagelse af vedtægtsændringer
-
opløsning eller sammenlægning
-
dirigent på generalforsamlinger
-
tvister om vedtagelse af gyldige beslutninger
-
eksklusion af medlemmer
-
bestyrelsesforhold – beslutningskompetence og pligter
-
kommunale tilskud og lokaler
-
krav til foreningens dokumentation
Foreningers virke har deres udspring i vedtægterne (foreningens ”grundlov”), men de foreningsretlige regler og grundsætninger, som er udviklet af domstolene i deres praksis, spiller også en afgørende rolle.
Derfor er det en fordel, at en forening allierer sig med en advokat, som er specialiseret indenfor området, hvis der opstår tvivlsspørgsmål eller uenigheder imellem medlemmer og forening eller med en offentlig myndighed, herunder den lokale kommune, som i en række situationer kan holde nøglen til foreningens fremtid.
Det kan især være vigtigt at søge advokatbistand i tide, hvis en sag om kommunale tilskud truer med at udvikle sig i en negativ retning for foreningen. Frivillige foreninger med f.eks. sportsudøvelse for øje har ofte ikke en ansat administration eller lønnet bestyrelse, men der kan naturligvis stadig indtræde ansvar.
